jordbo yoga

For at kunne være en udgave af os selv, som er i balance og har overskud, er vi nødt til at tænke os selv mere som cykliske væsner. Et cyklisk væsen har brug for hvile for at kunne præstere.

Yogaundervisningen hos jordbo er grundfæstet i denne filosofi. Gennem blide stræk, let styrke, balance, åndedræt, meditation og hvile prøver vi at finde frem til den bedste udgave af os selv.

Yoga Hos jordbo handler om nysgerrighed om læring, om balance, og om at finde din indre styrke.

Essensen af

jordbo yoga

blid yoga

Filosofien bag jordbo er at vi for at kunne præstere i verden og være en udgave af os selv som er i balance og har overskud er vi nødt til at tænke os selv mere som cykliske væsner. Et cyklisk væsen har brug for hvile for at kunne præstere. Den yoga vi laver hos jordbo er grundfæstet i denne filosofi og gennem blide stræk, let styrke, balance og hvile prøver vi at finde frem til de bedste udgaver af os selv.

restorativ yoga

For at vække det parasympatiske nervesystem er noget af det mest effektive at føle sig tryg og holdt. Dette kan vi opnå igennem restorative stillinger hvor vi bliver pakket ind og støttet op af puder og tæpper, og herefter hviler i disse afpændende stillinger. I restorativ yoga er det ikke strækket der er målet, men det at kunne give slip og føle sig støttet og holdt.

pranayama - åndedræt

Som levende mennesker trækker vi naturligvis vejret, men en vigtig del af yoga er at kontrollere og aktivt gøre brug af åndedrættet. Ved at lave åndedrætsøvelser (pranayama) kan vi vække forskellige dele af vores nervesystem så vi både kan bruge det til at give os energi og til at afspænde og balancere krop og sind.

meditation og yoga nidra

Der findes mange former for meditation. Her hos jordbo yoga bruger vi for det meste meditationen som en indre vejrudsigt eller som en opmærksomhed på vores væren i verden.

De flestemeditationer foregår siddende, men yoga Nidra er anderledes. Her ligger man på restorativ manér og kan på den måde lettere give slip og lade sig føre med af meditationen. I en klassisk yoga nidra kan man komme ned i alle de samme hjernebølgelag som vi er i i løbet af en hel nat, det tager dog for det meste kun 15-30 min.

  • Hold 1

    tirsdage 9:15-10:45

    10 gange

    mødegange: 6/1, 13/1, 20/1, 27/1, 3/2, 24/2, 3/3, 10/3, 17/3, 24/3

  • hold 2

    tirsdage 16:30-18:00

    10 gange

    mødegange: 6/1, 13/1, 20/1, 27/1, 3/2, 24/2, 3/3, 10/3, 17/3, 24/3